Sanne i slyngelstaten

Saa er jeg kommet til Damaskus, og selvom mange jordanere ikke ville bifalde det foelgende, saa maa jeg indroemme, at jeg rigtig godt kan lide byen. Syrere og jordanere har det samme ukaerlige naboforhold til hinanden som danskere og svenskere, hvis da ikke endnu vaerre. Fra jordanere blev jeg advaret imod syrere, som kun ville vaere ude paa at snyde os. Imidlertid moedte der os en ganske anden mentalitet.

Vi forlod lejligheden fredag morgen og lignede en skoleklasse paa vej paa lejrtur, da vi slaebte afsted med alle vores mange poser og tasker. Vores vicevaert kom alt for tidligt og maatte med sin kone sidde i vores stue og vente paa, at vi blev faerdige med alt pakkeriet. Alle skabe og skuffer skulle toemmes, inklusiv vores skab med sprutflasker, som vi formaaede at smugle ud uden at de to veltroende muslimer bemaerkede det. De paatale dog alt andet, som vi proevede at efterlade i skabene. Endelig kom vi hjem til Simon og Matildes lejlighed, som vi nu har indtaget med vores mange poser. Overskuddet var heller ikke den dag alt for stort, saa det endte med at vaere godt hen paa eftermiddagen, foer vi rettede kursen mod Syrien.

Jeg kan ikke fortaelle meget om, hvordan landet ser ud, for jeg sov hele vejen. I Damaskus gik jagten paa at finde det hotel, vi havde udpeget os, i gang. Noget af en opgave, isaer fordi den taxachauffoer, vi fik fat i, ikke kunne et eneste ord paa engelsk. Vi endte med at stoppe og spoerge om vej ved en lille restaurant, hvor den syriske gaestfrihed for alvor kom os i moede. Ejeren inviterede os ind, vi spiste aftensmad, fik gratis dessert og endte med at faa et lift med ham hjem til vores hotel. Og ikke bare et af den slags lift, hvor man bliver smidt af paa vejen. Nej, vi fik en rundtur af naesten en times varighed i den gamle bydel, hvorefter vi blev koert hjem til hotellet. Ganske uforpligtende.

Vi har nu alle 4 indlogeret os i paa et vaerelse en fin, gammel Damaskusvilla med gaardhave. Nok var den uden tvivl finere for 200 aar siden og er ikke blevet roert siden, men autentisk er det! Her sover vi laenge, meget laenge, og dagene gaar i stille og roligt tempo. Lige hvad man kunne traenge til efter 3 maaneders arbejde i Amman. Naajo, et bad kunne jeg ogsaa godt traenge til, da det ikke rigtig ser ud til at kunne lade sig goere paa vores mikroskopiske toilet. Saa i eftermiddag venter der mig endnu en omgang tyrkisk bad. 

Ellers er Damaskus en pulserende og spaendende by. Trafikken synes endnu vaerre end i Jordan, maaske mest fordi gaderne er virkelig smalle i den gamle bydel. Der er mennesker overalt, og naar jeg bevaeger sig rundt i souq'erne i myldretiden, ender jeg altid med at sidde fast i maengden. I de dele af Damaskus, vi har bevaeget os rundt i indtil nu, er den vestlige civilisation svaer at faa oeje paa. Ingen fastfood-kaeder, umuligt at opdrive en coca-cola. Gad vide om jeg kunne have boet her i 3 maaneder?

Til gengaeld har jeg faaet brugt mine ben, og de elsker det. Efter naesten kun at have bevaeget sin rundt i taxa i 3 maaneder, er det skoent selv at kunne bestemme retningen! Der er flotte, gamle bygninger overalt, men indtil videre har vi ikke vaeret saerlig kulturelle. Imorgen maaske...