Ma'as salama Amman!

Saa er det lige ved at vaere oppe over. I dag er min sidste dag i Amman.

Dagen begyndte med pakkekaos. Hold da op en masse skrammel, jeg har faaet samlet sammen i loebet af 3 maaneder. Alt dette faar mig til at glaede mig til at sidde i flyet efter at have chekket ind - uden at skulle betale overvaegt - og efter at have faaet sagt god for min overdimensionerede haandbagage!

Jeg var ude paa mit arbejde for at sige farvel. Desvaerre en dum dag at komme paa, da over halvdelen af dem var ude paa et universitet, hvor centret afholder et seminar i denne uge. Men jeg fik da sagt mine farveller til dem, der var der. Og jeg indkasserede et par oereringe, som en af mine kollegaer tog ud af sine oerer og gav til mig, og en perlehalskaede, som en fandt frem fra sin taske. Spontant og soedt!

Men det er nu alligevel med en lille aergelse, at jeg forlader menneskerettighedscentret. Paa 3 maaneder har jeg faaet et rigtig godt indblik i deres arbejde, men samtidig er det foerst netop nu, efter den lange introduktion, at jeg selv kan begynde at udrette noget af betydning. Men det maa altsaa blive i andre sammenhaenge! En anden vaesentlig grund til min aergelse er, at selveste kongen kommer paa besoeg paa centret paa soendag. Det kunne have vaeret noget af en oplevelse at have vaeret der - i hvert fald alt at doemme efter alt det arbejde, vores stakkels kaffeslave er blevet overbelaesset med! I dag var han at finde overalt i bygningen med en kost eller en klud.

Nu har jeg lige fundet et aandehul i det travle bycenter Al-Balad, som har vaeret vores hjem i de sidste par dage. Vi har ikke rigtig noget sted at vaere resten af dagen, men et eller andet skal vi nok finde paa at stille op med os selv, inden vi tager ud i lufthavnen kl halv to i nat.